Kategori: Ikke kategoriseret

Svampen Hymenoscyphus fraxineus skader asketræerne i Europa, mens andre nærtbeslægtede arter inden for slægten Hymenoscyphus ser ud til ikke at være skadelige for asketræer. I dette projekt sammenligner vi hele transkriptomer (udtrykte gener) af forskellige Hymenoscyphus arter med henblik på at identificere vigtige gener i den patogene H. fraxineus og i andre uskadelige Hymenoscyphus-arter. Den…

De seneste årtier har molekylærgenetikken gjort enorme fremskridt. For cirka 16 år siden blev det fulde menneskelige genom på cirka 3 milliarder basepar kortlagt for første gang. Der forskes selvklart meget mindre i træer så kortlægning af fulde genomer i træer har ladet vente på sig – ikke mindst for nåletræer. Det skyldes, at nåletræer…

Hvorfor vokser nogle arter af lav eksklusivt på særlige træarter, mens andre laver ikke diskriminerer? Hvorfor er nogle træarter overgroede med lav, mens andre er næsten bare? I en tidligere kortlæggelse af lav på 7 forskellige løvtræarter på 50-årige træer fandt vi forskelle, som kom særligt tydeligt frem, fordi  træerne alle havde samme alder og…

Alle vildtvoksende orkidéer er afhængige af tilstedeværelsen af specifikke svampe i jorden i spiringsfasen og ofte også som voksne individer, men for de danske orkidéer er der meget begrænset viden om hvilke svampe det drejer sig om. Dette projekt anvender DNA identifikationsredskaber til at undersøge hvilken svampeflora der knytter sig til sjældne og sårbare orkidé-arter…

Formålet er at undersøge, om der er i stilkeg er en genetiske sammenhæng mellem vedkarstrukturer, vækst og udspring i foråret. Vedkarstørrelser og antal vil blive undersøgt på stammeskiver og grenskiver fra en række genotyper af stilkeg (Quercus robur). På fotoet en stammeskive fra en vintereg (Quercus petraea). Arbejdet udføres ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning…

Formålet med dette projekt er at undersøge om der er tilpasningsmønstre i vedkarstørrelser og kambiumaktivitet i de to slægter Quercus og Fagus, og vurdere hvilken rolle de kan spille i forhold til klimaændringer og flytning af arter. Kambium eller inderbark er særligt vækstlag mellem veddet og den del af barken som er af kork, –…

Den gamle fiskermole i Tisvildeleje genopbygges svarende til den funktion den havde i 1944. Molen har stor lokalhistorisk betydning og er en slags vartegn for byen, hvilket understreges af, at den er flittigt brugt som motiv af en række kunstnere og i omtaler af Tisvilde. Molen blev oprindeligt opført i 1906 af lokale fiskere som…

Herregårdshaven på Corselitze er oprindeligt anlagt i 1787 af landskabsgartner J. L. Mansa i engelsk havestil som et firkantet anlæg i forlængelse af den klassicistiske hovedbygning, der blev gennemgribende ombygget af J. F. Classen i 1775-77. Landskabshaven blev i 1828 delvis omlagt efter en plan ved landskabsgartner Rudolph Rothe. Fideicommisset har siden vedligeholdt Corselitze Have…

Den vildtvoksende danske blåbær har et stort udviklingspotentiale som ny dansk bærgrøde på grund af attraktiv smag, sunde indholdsstoffer og høje markedspriser. Institut for Fødevarer har indsamlet over 100 kloner af blåbær fra 39 populationer fra hele Danmark, som er plantet i sammenlignende klonforsøg i Årslev. Klonerne er indtil nu beskrevet i forhold til vækst,…

Projektet har til formål at gennemføre de første kontrollerede forsøg med blomstrende dækafgrøder som alternativ til mekanisk renholdelse af skovrejsninger og andre vedplantinger i grønne områder, hvor indvirkning på både vedplanternes etablering og tilvækst, befolkningens rekreative præferencer og naturværdier studeres. Natur og naturoplevelser er kommet på alles læber – i byen, det åbne land og…

Genetablering af en del af det allésystem, der binder godsets bygninger, haveanlæg og landskab sammen.

Genskabelse af en af de første romantiske privathaver i Danmark fra første halvdel af 1800-tallet.