Skove er vigtige for omstillingen imod en biobaseret økonomi med reducerede klimaeffekter, og det er essentielt at skovene forbliver sunde og robuste. Undersøgelser viser at det overjordiske mikrobiom kan have en beskyttende effekt og indflydelse på træers sundhed. I dette projekt vil vi indsamle eDNA fra skove og benytte metagenomisk sekventering. Vi vil kigge på mikrobiomets gensammensætning (GSS) og sammenligne mellem bevoksningerne. Vi vil undersøge hvorvidt GSS kan bruges som indikator for skovens sundhed og teste for bakterien Brenneria goodwinii, der forårsager Acute oak decline.