Danmarks skove er under konstant påvirkning af introduktionen af nye sygdomme og insekter. Vi vil undersøge følsomheden af nye eDNA metoder baseret på regnvand indsamlet under trækroner til at detektere nye skadegørere. Vi vil endvidere evaluere metodernes brugbarhed som mål for biodiversitet ved at sammenligne resultaterne med tidligere observationer af insekt og svampe diversiteten i arboretet i Hørsholm, baseret på traditionelle insektfælder samt sporefælder. Ud fra resultaterne vil vi vurdere hvorvidt disse nye metoder kan benyttes som et effektivt overvågningssystem af Danmarks skove.