Påvisning af sjældne arter med DNA fra jordprøver II


Alle vildtvoksende orkidéer er afhængige af tilstedeværelsen af specifikke svampe i jorden i spiringsfasen og ofte også som voksne individer, men for de danske orkidéer er der meget begrænset viden om hvilke svampe det drejer sig om. Dette projekt anvender DNA identifikationsredskaber til at undersøge hvilken svampeflora der knytter sig til sjældne og sårbare orkidé-arter på lokaliteter på Møn, og den nye viden vil kunne understøtte en mere målrettet forvaltning af deres levesteder.

Arbejdet udføres ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet med tilknytning til Arboretet i Hørsholm. Vil du vide mere om IGN og Arboretet, se www.ign.ku.dk.

Foto: En sjælden orkidé fra Møn, Rød Skovlilje. Foto: Ida Hartvig.