Restaurering af den romantiske landskabshave Christinero ved Christiansfeld


Fonden støtter indkøb af historiske planter og udførelse af plantearbejde i forbindelse med restaureringen af Christinero, som er en enestående og tidstypisk romantisk have anlagt omkring 1790 af Christina Friedericia von Holstein i tilknytning til hendes gård Favrvraagaard, – herunder lindealléen og gården.

Området ejes i dag af Brødremenigheden i Christiansfeld, som har initieret projektet, dels fordi det er et helt centralt haveanlæg i nærlandskabet vest for byen og et hyppigt benyttet udflugtsmål for byens borgere, dels pga anlæggets tidsmæssige og geografiske sammenfald med etableringen af Brødremenighedskolonien, og endelig fordi der fremover kan ventes ekstra tilstrømning af turister, efter at Christiansfeld er udnævnt til verdenskulturarv af Unescos verdensarvskomité i juli 2015.