Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum ønsker at formidle historien om den fundamentale betydning planter, urter, frugt og grønt har haft for fødevareproduktionen på herregårdene samt gartnerfagets udvikling fra selvforsyning til handelsgartnerier. Nærværende projekt går ud på at genopføre det drivhus, der i begyndelsen 1900-tallet lå på Gammel Estrup, og som var en del af herregårdens havekompleks og gartneri.
Drivhusene spillede en central rolle for herregårdens garneridrift, idet man kunne fremdrive tidlige grønsager og frugt og sætte frø til forspiring. På mange herregårde var der desuden særlige fersken- og vinhuse, mens blomsterne til dekorationer i herskabets stuer blev fremdrevet i blomsterdrivhuse. Gartnerens høje uddannelsesniveau og hans mulighed for at følge med i udlandets nyskabelser inden for plantearter gjorde sammen med de ressourcer, som herregårdene havde adgang til, herregårdene til frontløbere inden for eksempelvis gartneri. Internt i herregårdsmiljøet var der tillige stor prestige forbundet med at kunne servere en ny eksotisk frugt eller særligt tidlige grøntsager fra herregårdens gartneri. Gartneren havde derfor en meget høj status på herregården, hvor han var en af de højest lønnede.
Foto: Gartneren (tv) og hans hjælpere på herregården Gunderslevholm. En del af hjælperne kunne være ældre mennesker med mange års hårdt slid på avlsgården bag sig, som nu fik en lidt lettere opgave i haven. De store herregårdshaver kunne således være en social institution, der reddede veltjente medarbejdere fra fattigdom eller fattighus.