Den asiatiske asketoptørresvamp, Hymenoscyphus fraxineus, har i de senere år udrettet stor skade på de danske askeskove, mens den i Asien tilsyneladende er en harmløs nedbryder af askeblade fra hjemmehørende aske. I dette studium tester vi om der i den danske invasive svampepopulation findes forskelle i aggressivitet mellem isolater dyrket fra frugtlegemer i skovbunden.
Arbejdet udføres ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet med tilknytning til Arboretet i Hørsholm. Vil du vide mere om IGN og Arboretet, se www.ign.ku.dk
Foto: Potter med askefrøplanter inokuleret med forskellige isolater. Foto, Lea Vig McKinney.